Jeg er født og opvokset i Nevlunghavn i Norge.

Nevlunghavn er en lille bygd ca. 20 kilometer fra Larvik.
Antallet af indbyggere er 548 (i 1990), men i løbet af sommeren besøger tusindvis
af sommergæster den idylliske lille landsby. Disse bor i hytter,
på en af de mange campingpladser i området, i både eller er bare på dagsbesøg.



Der er mange historiske pladser ved Nevlunghavn,
og Mølen er måske den bedst kendte af disse.
Der kan du se 14 store gravpladser lavet af rullestene fra istiden.
Disse blev til under broncealderen og i den tidlige jernalder.
Du kan tilbringe timer der, bare for at se på sten, men desværre kan du ikke
tage nogle med dig, da hele området er fredet.



Jeg flyttede til Danmark i 1994 for at arbejde.
Nu bor jeg i Aalborg, hvor jeg arbejder
som Social- og Sundhedsassistent på et aktivitetscenter.
Den 1. juli 2000 blev jeg gift med en dansk mand.



Han hedder Martin og arbejder som EDB-konsulent.