Første møde

Her kan du få historien om, hvordan vi for snart 10 år siden blev kærester.

I efteråret 1993 gik Christian i 3.g., og Malene gik i 1.g. på Hasseris Gymnasium. En stor del af at være gymnasieelev, er de store forskelle, der er mellem de forskellige klassetrin. Som 3.g. kan du vælge og vrage blandt alle de dejlige små piger fra 1.g.

Malene: Kan I da ikke forstå, at min lykke var gjort, da jeg fik at vide, at en 3.g.´er havde spurgt efter mig til en fest. Desværre var jeg gået tidligt hjem netop den aften, men så er det godt at have en masse veninder, hvis primære beskæftigelse i gymnasiet var at sladre om drenge.

Christian: Joh, jeg spurgte godt nok efter Malene den aften. Dette til trods for at jeg selvfølgelig havde masser af 1.g. tøser rendende efter mig. Men jeg havde et godt øje til hende den lille lyse, der så yderst uskyldig ud. Denne aften havde jeg luret lidt efter hende, og da hun var gået, gik jeg hen til veninderne og spurgte efter hende.

Malene: Rygtet nåede hurtigt frem til mig, og jeg var meget spændt på at få ham udpeget i kantinen om mandagen. Jeg vidste nemlig ikke hvem han var, men det var sådan set også fuldstændig ligegyldigt – han var jo 3.g.´er, så det kunne jo ikke gå helt galt. Og ikke nok med det, men han sang faktisk også i et band, der hed Plucked. Måske er der nogle, der husker sangen: I won´t stop to night… Det var lige noget for os 1.g.-piger.

Christian: Jow tak.

Malene: Jeg kan huske, at frikvartererne var meget spændende i den tid, og gad vide om ikke også Christian på det tidspunkt havde den laveste fraværsprocent i al den tid, han havde gået på gymnasiet?

Christian: Fraværsprocent?? Den var da altid lav. Jeg passede da altid mine timer og mine lektier.

Malene: Efter at have kigget lidt på hinanden var der endelig en fest, hvor vi begge var inviteret med. Men der skete først noget, da Christians gode ven Thomas Padkær sagde til mig, at fyren henne i hjørnet gerne ville snakke med mig. Så vidt jeg husker, snakkede vi en hel del den aften, men der er vist nogle scoretricks, som både Christian og jeg helst vil lade være usagte.

Christian: Ja, hvem havde troet, at en sød lille blondine ville have at vide, om man gik ind for dødsstraf allerede den første aften. Men jeg løb af en eller anden grund ikke skrigende derfra.

Vi diskuterer stadig, hvem der scorede hvem. Måske kan du afklare det for os. Vi føler i hvert fald, at vi begge har vundet.